DK
Det er muligt at skrabe mindre mængder frost og is af med isskraberen. Bakken på billedet er ikke tilbehør til skabet! Hvis islaget er så tykt, at det ikke kan fjernes med isskraberen, er det nødvendigt med en afrimning. Hvor hyppigt det skal ske, afhænger af brugen. Sådan afrimes der: Sluk for strømmen til skabet. Tag de frosne madvarer ud af skabet, og læg dem i en kurv foret med papir eller et tæppe. Opbevar kurven så koldt som muligt, fx i køleskabet. Lad døren stå åben. Tør af og til smeltevand op med en klud eller svamp hen mod de sider, som fører til afløbet i bunden skabet. Sæt en skuffe, der er høj nok, foran skabet. Træk forsigtigt afløbet til smeltevandet i midten af skabets bund ud i pilens retning. Smeltevand vil løbe gennem hullet og ned i skuffen. Afrimningen kan fremskyndes ved at optø rim og islag med blæseluften fra en støvsuger eller ved at anbringe en kande med varmt vand i fryseren. Dog skal kanden anbringes midt i fryseren, da en anbringelse for tæt mod side- eller bagvæg kan forårsage skader på fryserens isolering. Efter afrimning skal overfladerne tørres af, og afløbet skubbes tilbage. Tænd for strømmen til skabet. Når den røde lampe slukker, kan madvarerne sættes tilbage i skabet.
Regelmæssig rengøring
Det er hensigtsmæssigt at rengøre indersiden af fryseren og afrime samtidigt. Når der er slukket for strømmen, skal fryseren vaskes af i lunkent vand tilsat sulfo og herefter tørres af. En bedre løsning er at bruge køleskabsrens i sprayform, der kan rekvireres via vor serviceafdeling eller forhandleren. Her følges brugsanvisningen på emballagen. Magnetdørens gummiliste skal rengøres med rent vand. Efter rengøringen tændes der igen for fryseren. Det anbefales at fjerne støv og snavs på bagsiden af fryseren (kondensatoren) 1 eller 2 gange om året.