RÃ¥d og tips ved brug af ovnen
Ved at anvende nedenstående råd kan De spare på energien og lette rengøringsarbejdet.
! Tilberedning i ovn kræver mere energi end i en
gryde på en kogezone.
! Sæt i kold ovn. Mad og bagværk, som skal tilberedes i mere end 20 minutter kan sættes i kold ovn. Indstil tid og temperatur som angivet. Sluk for ovnen når tiden er gået. Lad mad eller bagværk blive stående i den slukkede ovn i yderligere 10-15 min.
! Når ovnen skal forvarmes: tænd den lige før
brug.
! Udnyt eftervarmen. Hvis ovnen er forvarmet kan
De slukke 10 minutter før tilberedningstiden er slut. Lad mad eller bagværk blive stående i den slukkede ovn i de 10 minutter. ! Fyld pladen op. De kan sagtens bage og stege samtidig, hvis retterne skal tilberedes ved samme temperatur. Retterne tager ikke smag af hinanden.
! Undgå vandbad. Vandbad kræver meget energi.
Fugtigheden fra maden er nok til at retterne ikke udtørrer.
! Brug kun lidt eller ingen vand ved stegning.
Tilsæt max 5 dl vand ved stegning. Brug ikke ovnens bradepande til stegning. Brug et ildfast fad. Når De tilsætter 5 dl vand i et ildfast fad, har vandet en mindre overflade. Fordampningen bliver mindre og stegen steger ikke tør, selvom De kun anvender 5 dl væske.
! Brug stegetermometer, så kødet bliver stegt tilpas. ! Anvend grillen så lidt som muligt. ! Tø maden op i køleskab først.
Magasinskuffen
Magasinskuffen er beregnet til opbevaring af ovntilbehøret. Magasinskuffen må ikke anvendes til opbevaring af madvarer i længere tid, da fugt fra madvarer kan forårsage rust i og omkring magasinskuffen.